10 tegn på du er kolikmor

Kolik baby græder i mors arme

Som forælder til et barn med kolik, vil man gøre ALT for at få sit barn til at sove, og for ikke at vække barnet, når det endelig sover. Opfindsomheden når nye højder, og man bliver nærmest ninja-agtig og svæver hen over gulvene.

10 tegn på du er kolikmor

 

1. Du går i haven for at tisse, i december måned, i knæhøj sne.

Hvem er den geniale person der har indrettet de fleste huse, således at soveværelset ligger lige op ad toilettet? Lyden af papir der rullede af toiletrullen var RIGELIGT til at vække min dreng på den anden side af væggen. Vi skal slet ikke snakke om at trække ud….

2. Køkkenet minder dig mest af alt om et minefelt.

Alt larmer. Bestikskuffen er værst. Vi har indtaget måltider med plastikbestik på paptallerkener mere end én gang. Meget mad er simpelthen utilgængeligt, fordi den satans indpakning knirker og knager når man forsøger at få det ud. Og man er sulten, virkelig sulten, efter seneste etape i kolik-marathonet.

3. Du har komælks paranoia

Du har efterhånden ret godt styr på hvad der findes mælkeprodukter i, og du kender straffen for at overse en enkelt ting i ingredienslisten. Undgår man også frugt og frugtsyrer (fordi det får kolik babyen til at skrige) så er man på en aldeles effektiv slankekur. Glem alt om stenalderkost og så videre. Det er tilsyneladende sådan, at sorterer man mad med mælkeprodukter fra, så fjerner man også stort set alt usundt. Det har muligvis noget at gøre med at der ikke er ret meget mad tilbage… Jeg tabte 21 kg. Her gik jeg og troede at jeg hamstrede et lager til en ny istid. Men nej. Det var til et kolikbarn.

4. De fleste måltider indtages med én hånd, hen over ammende baby.

Fordi det ofte er den eneste måde du kan få noget at spise. Mad der kan spises med én hånd uden brug af bestik er at foretrække. Bag efter børster man så krummer af barnet/tørrer rester af -med mindre han sover! Ved slutningen af de 8 måneder min søn boede på mig, er det muligt jeg snerrede en smule, når familie tilbød at give mig maden ovre i ammestolen, mens de selv hyggede ved bordet. Det eneste jeg ønskede mig, var at sidde på en stol, og spise rigtig mad, med 2 hænder. Måske endda med bestik.

5. Du får nervøse trækninger af små klynk

Du er vandt til at små klynk fører til timevis med skriiiiig, smertende muskler af at vugge/hoppe/trave/svinge barnet og nyttesløse trøstningsforsøg. Det ligger på rygmarven. Du hører lyden og nakkehårene rejser sig. Man er konstant i alarmberedskab. Den der reaktion får du desværre lov at kæmpe med i lidt tid efter kolikken er forsvundet. Det tager tid at lære at klynk ikke er = katastrofe, længere. Faktisk er kolikforældre ekstra bekymrede indtil barnet er ca. 1,5 år gammelt!

6. Du er i stand til at føre en hel samtale på hjemmelavet tegnsprog

Du har allermest brug for at kommunikere på de tidspunkter hvor det ikke kan lade sig gøre. Enten fordi lydniveauet i skrigene er så høje at ingen kan høre hinanden, eller fordi baby sover, og der er helt helt stille. Håndsignaler for, hent sutten, jeg skal tisse, jeg er tørstig, eller nu-flytter-jeg-mig-som-en-Ninja og så holder du lige barnet lige der, så han ikke vågner, er meget, meget nyttige.

7. Du har byens største overarme

På trods af at du ikke har nærmet dig et træningscenter i mange måneder. Man skal ikke undervurdere effekten af at holde/vugge/svinge/trave med barnet det meste af døgnet. Den der med at holde barnet og sidde og hoppe på en yogabold skulle også være god for benmusklerne. Og når først barnet sover, så fryser man i hvad end mærkelig stilling man sad i, da det faldt i søvn. Så må den skulder og den ryg falde af.

8. Efter kolikken kan du få job som Rullemarie

Forsvarets bomberydningshold kunne godt lære en ting eller to af dig. Du kan svæve over gulvene. Du kan liste en gaffel ud af en halvåben bestikskuffe, med en lydløshed og præcision der kunne gøre dig til mikado verdensmester. Og du forventer hele tiden at bomben springer.

9. Du er ignorerer de høje benzinpriser

Nogle dage er en køretur i en lun, støjende og rumlende bil, bare den eneste måde at få den lille til at sove. Så du kører rundt og rundt i nabolaget, uden mål, mens naboerne undrer sig, og du håber barnet falder i søvn inden du gør. Når babyen sover kommer bombehåndterings færdighederne til gavn igen, når barnet skal afmonteres af bilsædet og listes ind i seng.

10. Du frygter barnets første ord bliver “Panodil Junior”

I starten, inden lægerne havde kastet den der catch-all ansvarsfraskrivelse af en kolikdiagnose efter os, sagde de at vi skulle give vores dreng smertestillende, i form af Panodil Junior. Daniel lærte forbavsende hurtigt at genkende flasken med det klæbrigtsøde, aspartamfyldte, kunstigt bærduftende stads. DET ville han bare gerne have.

 

Ovenstående er baseret på den tale jeg holdt til min søns navnefest.
Og Daniel, min dejlige dreng -Du må sagsøge mig senere :-)

 

 

Hvis du også kan bruge lidt hjælp til at trøste

Tranquil Turtle med hvid støj og lys

Tranquil Turtle 399,- Beroliger med hvid støj og lys i bløde bølger på dine vægge.

babysvøb

Beroligende babysvøb i flere farver.

WubbaNub sut med abe

WubbaNub Sut 119,-
Bliver ofte et stort hit og er god til trøst.

Sabine