Katjas Kolikhistorie – Astmatisk Bronkitis og Kolik

Spædbarn ligger på ryggen, skriger og trækker benene op i smerte

Min kolik baby

Vores dejlige dreng blev født 12 dage før tid. Jeg var sat til planlagt kejsersnit da han ikke havde vendt sig, men vores lille dreng ville ud før, og vandet gik pludseligt en kold men smuk vinter dag i januar ..

 

Fødslen gik godt, selvom min kæreste kun lige nåede med i sidste øjeblik (mormor havde klædt om i tilfælde af han ikke nået det.) Jeg var så bange og smerterne var ulidelige ! 3 timer med veer, pillen roden og raven , kateter , skanning , frustration over min kæreste ikke ville nå med til vores søns fødsel, ja you name it .. Gjorde mig utrolig utryg over hele situationen . Lægerne var søde og prøvede at strække tiden lidt ud, så både far og mor kunne opleve øjeblikket sammen.

 

Som sagt gik det hele fint. I et smerte skrig på vej, i hospitals sengen, ned til operation, kyssede min kæreste mig ( endelig var han der! ) Hurtig i tøjet og cirka et kvarter senere stod vi med vores længe ventede og elskede dreng!

 

Han var perfekt og da tænkte vi at lykken var sat i hus. Det blev hurtig lavet om.

 

Bedsteforældre osv stod spændt og ventede på at se vidunderet. Men seks timer lå vi på opvågning, fordi jeg havde smerter. De sidste 3 timer lå jeg helt alene der nede, fordi vi blev enige om at min kæreste skulle op og vise ham frem. I min morfin rus registrerede jeg ikke de første timer, men til sidst længtes jeg sådan efter min lille dreng!!

 

Endelig blev jeg “løsladt ” af sygeplejersken og da alle var taget hjem kom jeg op til min nyfødte søn. Jeg nød ham virkelig. Han var jo så SMUK! Min amning var svær og vi kæmpede og kæmpede. Jordmødrene var virkelig seje og vi fik faktisk okay gang i det.

 

SÅ kom den VÆRSTE hovedpine nogensinde. Jeg havde været så uheldig at få spinal hovedpine, og selvom jeg var nede flere gange for at få lagt blod ind i rygraden, hjalp det ikke spor …. 8 dage med en hovedpine der gjorde at jeg kun kunne ligge ned. Jeg rejste mig kun hvis min blære var ved at sprænge! Det resulterede i at jeg var lig bleg i hovedet, havde brækfornemmelser og et hoved der var ved at springe i luften!

 

Jeg græd og var så frusteret. Jeg kunne ikke selv amme min dreng, medmindre jordmødrene lagde ham til. Det gjorde de også,  men jeg følte slet ikke glæden. Jeg kunne ikke se ham i øjnene, fordi jeg lå som jeg gjorde, og han havde svært ved at holde ved, så de kæmpede med at tvinge ham til mit bryst! Det var så forkert og forfærdeligt i mit hoved. Jeg kunne jo ikke engang skifte min egen søn, og trøste ham når han var ked af det… HELDIGVIS har jeg verdens bedste far til min baby. Han klarede alt i de 8 dage. Passede på mig og tog sig så fint af vores søn!

 

Efter 5 dage blev vi udskrevet -vi længtes sådan hjem! Det var dejligt at være hjemme, og selvom jeg kun havde få timer med forholdvis lille hovedpine, følte jeg for første gang lykken omkring min dejlige dreng. Jeg fik desværre hovedpinen tilbage på fuld hammer og måtte ligge 3 dage på gulvet med klud på panden. Det var med lukkede øjne og en masse koffein, bare for at kunne føle mig lidt i live! Det var et sandt mareridt! Heldigvis er der en ende på alting og efter 3 dage var jeg så fuld af overskud, fik gæster på besøg, og rendte rundt og foretog mig alt muligt med min søde dreng.

 

Jeg nåede lige at fortælle alle hvor nem han var. Det skulle jeg ALDRIG have gjort!

 

Han begyndte lige pludselig at græde rigtig meget, og til 5 ugers tjek spurgte jeg min læge hvad det kunne skyldes. Det havde stået på i flere uger… Han mente vi kunne prøve at øge hans mad, da han ikke mente det lød som kolik.. Det gjorde vi, og blot få uger efter, tog vi til lægen igen. Vi havde nu en søn der kun sov et kvarter af gangen, græd fra morgen til aften og natten med! Vi var så urolige for at noget var helt galt. Men nummer 2 læge mente at han fik for meget mad og derfor havde ondt i maven. Hun sendte os til børneafdelingen, da hun godt kunne se vi var ude af den. De mente også han fik for meget mad, og vi blev beordret til at vente 3 timer mellem hvert måltid og kun give de 120 ml, som normale babyer får på det tidspunkt. Han fik 180 ml.( Jeg ammede kun den første måned, på trods af omstændighederne, men til sidst stoppede min mælkeproduktion desværre.)

 

Ikke nok med det, så fik han skinne på, da hans hofter ikke var gode pga. han havde ligget forkert i maven .. Han klarede det så fint, men han var stadig ulykkelig ! En dag hvor han havde skreget uafbrudt i 2 timer, hostede  som en sindsyg , blev ildrød i hovedet, og havde feber og kun sov meget lidt, der besluttede vi os for at ringe til vagtlægen .. Han kunne konstatere at han “måske ” havde asmatisk bronkitis, men at vi skulle tage hjem igen.. Vi fulgte igen lægens råd, og efter 2 dage med vores uafbrudt skrigende dreng, tog vi igen til vagtlægen ! Han mente han havde asmatisk bronkitis og udskrev medicin til os.

 

Han ville blive en glad dreng nu.. Det skulle være en by i Rusland !

 

Efter en uges tid brød jeg fuldstændig sammen. I 2 måneder havde min kæreste og jeg SLET ikke sovet. Vi har et skrigende barn fra morgen til aften og nogen nætter med ! Jeg kunne slet ikke hænge sammen og valgte at tage til vagtlægen endnu engang.

 

Jeres baby har kolik! SMASK lige i hovedet!

 

Jeg tænkte det var løgn, og selvom jeg jo nok godt vidste det, så var beskeden bare ikke sjov… Han havde virkelig ondt af os og trøstede os med at det for det meste kun varer til de er tre måneder. Min søn er nu 10 uger og jeg er fuldstændig udkørt! Jeg føler mig ekstremt sensitiv og kunne tude uafbrudt , mit parforhold er ikke-eksisterende og jeg beundrer virkelig min kæreste for at holde ved! Vi skiftes hele dagen og natten til at tage ham, da han stadig skriger fra morgen til aften og nogle nætter med. Han sover stort set ikke og slet ikke om natten! Vi kører rundt i bilen 24-7, da det er det ENESTE der kan få ham til at sove og dermed heller ikke skrige…. Jeg føler mig så isoleret og har droppet mødregruppen, da jeg ikke kan sidde med et skrigene barn der.. Jeg går kun tur i haven med barnevognen, da ude blandt andre er for anstrengende… Jeg er så frusteret over, at folk ikke forstår vores situation og aller mest over, at jeg bare ikke føler lykken omkring vores nye liv…

 

Jeg ved godt det bliver bedre, men lige nu virker alting helt sort!

 

Min kæreste og jeg venter kun på at de tre måneder er klaret og vi måske får en lidt mere glad baby frem… Jeg føler virkelig med alle jer, der lever i det her mareridt og er kommet igennem det. Jeg glæder mig så meget til at kunne nyde vores dreng og se bare lidt lys for enden af tunnelen .. De varmeste tanker fra en meget frustreret ung mor!

/Katja

 

Trøste udstyr

Hvis du er i en lignende situation, så er her et lille udvalg af hjælp til trøst, fra Kolikmors webshop:

WubbaNub med giraf

WubbaNub Sut 129,-
Giver tryghed og er nem at få fat på.

Sleep Sheep hvid støj bamse

Sleep Sheep 329,-
Bamse med beroligende hvid støj.

Muslin swaddle stars

Svøb 2 stk 249,- Fine bløde beroligende bomuldssvøb.

Sabine