Koffein

Gravid

Koffein nedsætter blodgennemstrømningen i moderkagen. En undersøgelse viser, at drikker man mere en 3 kopper kaffe om dagen under graviditeten så fordobles risikoen for spontan abort. Det øger også risikoen for at føde et barn der vejer for lidt, med 60 %.  Samme tendens ses ved et lavere indtag. Gravide bør derfor drikke så lidt kaffe som muligt.
Jeg ved at rygning under graviditeten øger risikoen for kolik. Det kunne være interessant at undersøge om der er samme sammenhæng mellem koffein-indtag under graviditeten og kolik. Måske.

Koffein og amning

Sundhedsstyrrelsens anbefaling er max 3 kopper kaffe, eller 2 liter cola, eller 7 kopper te, om dagen mens du ammer. Men der er altså nogle babyer der reagerer på mindre koffein end det.
Koffein kan også mindske mælkeproduktionen. Det er sandsynligvis fordi det virker vanddrivende, så et ekstra indtag af vand kan modvirke det.
Nedbrydningstiden for koffein hos nyfødte er 80 timer. Det skyldes at spædbarnets lever er umoden. Når baby er 6 måneder nedbryder den koffein lige så hurtigt som en voksen. Hvis din baby får for meget koffein kan det give nogle uheldige virkninger.

Symptomer på for meget koffein

  • Meget vågen
  • Sover kort tid af gangen
  • Hyperaktivitet
  • Kolik

Derfor kan det godt betale sig at prøve at udelukke koffein og se om det har en effekt, især hvis man har en kolik baby.

Koffein og refluks

En del ammende mødre oplever at deres indtag af koffein kan forværre refluks hos baby. Refluks er når surt maveindhold løber op i spiserøret og ætser. Refluks og kolik kan nemt forveksles. Refluks kan symptombehandles så smerterne mindskes, så det er værd at finde ud af om din baby har refluks.

Læs om refluks og silent refluks her.

Hvor meget koffein er der i…?

Fra størst indhold til mindst:

  • Espresso
  • Kaffe
  • Stærk te (lige så meget som kaffe)
  • Energi drikke
  • Te -almindelig
  • Cola
  • Grøn te
  • Kakaomælk

Der er også koffein i chokolade -særligt mørk chokolade- og i nogle smertestillende piller.
Der kan være højt indhold af koffein i anti cellulites creme!

Te uden koffein

Rooibos

Rooibos te er et godt alternativ til almindelig sort te. Det minder om almindelig te, smager godt, er sundt, og fås i mange varianter. Det siges endda at have en gavnlig effekt på kolik babyers maver.

Min favorit er Karen Blixens Eftermiddagste, som er med vanille. Den drikker jeg stadig, efter jeg er stoppet med at amme :-)
Se Rooibos te her

Urtete

Hvis man er til urtete er der også mange muligheder.
Pukkas Three Mint er min favorit. Det er en let sødlig, aromatisk myntete.
(Indtages i begrænsede mængder hvis man ikke har så meget mælk, da mynte kan mindske mælkeproduktionen.)
Pukka Three Mint

Kaffe uden koffein

Der findes en hel del decaf alternativer. Anglemark Instant Decaf er testvinder.

 

 

Læs også:

Pyramide tebrev dyppes i kop og afgiver flot rødgylden farve.

Te til mor og kolik baby -uden koffein