Stinas kolik historie – Alene med en kolik baby

Hey .

Mit navn er Stina. Jeg er 27 år og har Stephania på 8 uger. Jeg har prøvet at blive gravid i 6 år, og har arbejdet inde på fødegangen og jeg har været dagplejemor. Så jeg troede faktisk, at jeg var forberedt på at skulle blive mor.

 

Det var jeg så LANGT fra … Jeg fødte i uge 38 og fødslen gik godt. Jeg kom hjem også startede hun allerede med at græde fra dag 2 .. Det viste sig så at jeg ikke producerede mælk nok så hun ‘sultede’. Nå, men så startede vi på flaske. Det startede bare endnu flere problemer i form af forstoppelse og at hun kunne nu ikke finde trøst ved mit bryst. Så nu skulle der vugges … Jeg vuggede i ca 20 timer i døgnet … De sidste 4 sov jeg. Men hver gang jeg stoppede med at vugge så vågnede hun, og så startede skrigene. Så jeg vuggede gerne. Min ryg gjorde ondt, og mine arme var følelsesløse. Nætter uden søvn gjorde, at jeg nogen gange satte mig ned og græd sammen med hende…

 

Jeg er vokset op på børnehjem så har ingen mor og har ingen far… Ja min familie er stort set ikke eksisterende. Jeg er helt alene, blev forladt af hendes far da jeg var højgravid, og når jeg ringede til ham kl lort om natten og græd og spurgte om hjælp, og fortalte ham at det hele var rigtig hårdt, fik jeg svaret –Havde du ikke selv regnet med at det ville blive hårdt ?

 

Jeg følte ingen glæde ved at blive mor … Jeg elsker mit barn , men ingen søvn og ingen mad. Minus 22 kg. Frustreret sad jeg hver dag alene og frygtede for næste dag når der skulle handles – vaskes tøj – gåes tur med hunden – jeg skulle i bad – spise – gøre rent – vaske op osv… Hvordan fanden skal jeg få det hele til at lykkes. Det værste var at koge flasker. Jeg kunne umuligt koge flasker med én arm mens hun hang på den anden arm. Jeg svøbte hende ind, jeg gik tur med barnevognen kl 5 om morgen, bare for at få 5 minutters ro. Intet hjalp. Var jeg nu en god mor ? Hvorfor græd mit barn?

 

Jeg tog til lægen og sagde det her er ikke normalt. HJÆLP! Jeg blev rådet til at skifte modermælkserstatning… Det gjorde jeg. Jeg prøvede kiropraktor + zoneterapi + smerteplastre + mylicon dråber mod luft i maven + skift af D dråber + stop af D dråber + lactulose + movicol. Ja, der er ikke det jeg ikke har prøvet… Nå men til sidst = nu, der er  hun er 8 uger, og jeg har prøvet alt, og må give op. Jeg har købt en strækvinkle, så jeg har hende med mig rundt når jeg skal lave mad osv… Ja, jeg har lært st spise stående eller i bevægelse… Kun en mor med et barn med kolik, og er alene, HELT alene, uden netværk, uden hjælp, ved hvordan det er, at ønske at man ikke stod op til en ny dag .

 

Jeg sidder op og sover med hende på mit bryst for jeg kan ikke lægge hende fra mig … Har tit tænkt hvorfor mig? Hvorfor findes der ikke en løsning? Det er jo ikke normalt at have et barn der græder 7-20 timer i døgnet… Jeg må bare holde ud og krydse fingre for at det snart går over. Hun har nu grædt i 7 en halv time.  Ja, sådan er mit liv lige pt. og det eneste der holder mig i gang, er at jeg ved at en dag… Ja en skønne dag, er dette mareridt overstået.

/Stina

 

Mange tak Stina. Jeg håber virkelig, seriøst, det snart stopper, eller du får noget hjælp. Hvor ville jeg dog ønske jeg kunne hjælpe dig!

Hvis der sidder andre derude i samme situation, så vil jeg sige som jeg sagde til Stina:
Hvis man er ved at gå helt ned, så tilbyder de nogen steder at man kan blive indlagt på børneafdelingen på hospitalet, til aflastning. Dog kun midlertidigt.
Der findes også noget der hedder Homestart, hvor man kan ansøge om at få en familieven. Det er en frivillig, som gerne vil hjælpe med indkøb, holde barnet, eller hvad der er brug for, inden for rimelighedens grænser. De vil gerne aflaste og hjælpe. Det er gratis. www.homestart.dk

Jeg har samlet alt hvad jeg har fundet, af hjælp man kan få når man har en kolik baby.

Og ja, så kan vi vist godt blive enige om, at man burde kunne få mere hjælp ved sin egen læge!

/Kolikmor

 

Sabine